Priser / tilskudsmuligheder.

Her kan du få nyttig viden om vores priser og tilskudsmuligheder.

Priser.

Man with question. 3d

Tilskudsmuligheder.

3d small people - paragraph symbol

 

Den Private Børne-Familie Klinik er specialiseret i udredning og behandling af børn og unge med nedsat trivsel og funktionsniveau, og har en stor erfaring i at arbejde terapeutisk med børn,unge og familier.

Vi har særlige kompetencer inden for præmaturområdet (for tidligt fødte), børn der har trivselstruende symptomer efter hospitalsindlæggelser og børn der har oplevet traumer og svære udfordringer i deres livsbetingelser.

Behandling.

Når kommunen ikke i eget regi kan tilbyde specialiseret og optimal indsats, kan de gøre brug af Den Private Børne-Familie Klinik tilbud og specialviden.

Mange af vores klienter har sjældent en diagnose, men de mistrives ofte på flere områder, og i nogle tilfælde er det gennemgribende. En tværfaglig indsats i klinikkens regi kan forebygge store offentlige ekstraudgifter på social-, pasnings- og skoleområdet.
Forældre kan kontakte PPR og/eller en socialrådgiver i familieafdelingen.

 

 

Mange forældre har ofte en udfordring med at finde hjælp/tilskudsmuligheder fra kommunen til dækning af udgifter ved deres barns behandlinger. Nedenfor er der lidt hjælp at hente om hvad lovgivningen giver mulighed for:

 

Rettigheder i følge lovgivningen. Uddrag af serviceloven.

 

§ 11 i Lov om Social Service

Udredning, konsulentsamtaler og anden forebyggende indsats.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:
Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
Netværks- eller samtalegrupper.
Rådgivning om familieplanlægning.
Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:
Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Indsats givet efter § 11 kræver ingen forudgående § 50-undersøgelse eller handleplan efter § 140.

 

§ 32 i Lov om Social Service
Kan bl.a. dække behandling, træning og hjælp i hjemmet
Giver mulighed for hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud eller helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.
Formålet med indførelsen af reglerne for hjemmetræning er blandt andet at give forældrene mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentlig regi.
Der er fastsat nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Der er endvidere udarbejdet en håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning.
Indsatsen skal være dokumenterbar. Det betyder ikke, at metoden på forhånd skal være dokumenteret, men at fremgangen i barnets/dens unges trivsel og udvikling skal kunne dokumenteres.

 

§ 41 i Lov om Social Service
Dækning af merudgifter
Dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

 

§ 42 i Lov om Social Service
Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
Det kan både være til forældre og til andre, der er nært beslægtet med eller tilknyttet familien. Med virkning fra 1. juli 2012 er der et loft på kr. 330.000 over kompensation fortabt arbejdsfortjeneste. Se mere her på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside

 

§ 46 i Lov om Social Service
Særlig støtte til børn og unge
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

 

§ 52 i Lov om Social Service – Familiebehandling.
Økonomisk støtte til konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, familieterapi, terapi til barn/ung, rådgivning, behandling (stk. 3)
§ 50 undersøgelse skal altid iværksættes, inden § 52 kan benyttes (stk. 2). Men § 50 kan i princippet begrænses til kun at omfatte en uddybende samtale med forældrene + en sammenfatning af de foreliggende anbefalinger og udtalelser fra fagpersoner. Der skal altid vælges de mindst indgribende foranstaltninger (stk. 2).
§ 52 er 100 % kommunalt finansieret, hvilket betyder, at kommunen alene beslutter, hvordan dens midler kan/skal anvendes til behandling/terapi/rådgivning. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3 (se overskriften), når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56.

 

§ 82 i Aktivloven – Behandling
Behandlingsformen skal som udgangspunkt være statsanerkendt (fysio-/ergoterapi/optometri) for at kunne støttes økonomisk, men der kan være undtagelser. Via denne paragraf kan der ikke bevilges hjælp til en behandling, der strækker sig over en årrække, idet der så ikke længere er tale om en enkeltudgift, hvilket er et krav. Og der kan kun ydes økonomisk støtte til behandling, hvis familien ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

 

§ 5 i Retssikkerhedsloven – Alle muligheder skal inddrages.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning, og at kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Afgrænsning af gruppen af børn og unge med særlige behov
Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge – Retningslinjer
Lov nr. 546 af 24.06.2005, bekendtgørelse nr. 846 af 14.10.2002
I Bilag 6 til ovennævnte publikation står bl.a. følgende:
Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov, afhænger af en konkret faglig helhedsvurdering, som bl.a. kan udspringe af en eller flere af følgende observationer:
Børn og unge med påvirket trivsel, adfærd og funktion som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet (familiekriser, sygdom og dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed m.v.).
Børn og unge udsat for vanrøgt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb.
Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed.
Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser, MBD/DAMP (funktionsforstyrrelser i hjernen), spastisk lammelse i varierende grad, indlæringsvanskeligheder.
Børn og unge med spiseforstyrrelser.
Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser, følger af udtalt præmaturitet, hormonel ubalance m.v.
Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på psykosociale belastninger, mange skader o.s.v.
Børn med hyppig forsømmelse fra skolen og langvarigt fravær fra daginstitutioner.
“Voksne børn” med misbrugende eller psykisk lidende forældre.
Unge i identitetskrise, udsat position, selvmordstruede.
Marginaliserede unge med risiko for misbrug, kriminalitet, uønsket graviditet, seksuelt overførte sygdomme og dårlige erhvervsudsigter.

 

Tilskud fra offentlig og privat sygeforsikring til fysio- og ergoterapi m.m.

Lægens henvisning/udtalelse/indstilling vil ofte være nødvendig for kommunal refusion af udgifter til sanseintegrationstræning ved privatpraktiserende fysio-, ergoterapeut, motorikvejleder eller synstræningskonsulent, lige som der i mange tilfælde er brug for anbefaling af et psykoterapeutisk forløb. Dette gælder både for børn, unge og voksne.
Der kan også være situationer, hvor børn bliver udredt i kommunen efter sundhedsplejerskes, dagplejers og/eller pædagogs indstilling. Disse udredninger kan resultere i en anbefaling af et indsatsforløb.
Ifølge serviceloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for al træning, og der er ikke krav om lægelig vurdering af behovet for træning.

Med lægehenvisning
Har terapeuten overenskomst med den offentlige sygesikring – det, der kaldes ydernummer – kan man få tilskud fra den offentlige sygesikring samt fra private sygeforsikringer.
Har terapeuten ikke overenskomst/ydernummer, er der kun mulighed for at opnå tilskud fra fx ‘danmark’ eller andre private sundhedsforsikringer, som efterhånden mange har gennem deres arbejdsplads. Nogle af disse forsikringer giver tilskud til eller dækker op til max 10 behandlinger.

Uden lægehenvisning
… kan man gå til en terapeut med eller uden ydernummer, men kan ikke få tilskud, hverken fra den offentlige eller private sygeforsikring.
Private sundhedsforsikringer giver tilskud til behandling med zoneterapi, akupunktur og psykologisk indsats. Nogle giver også tilskud til samsynstræning.
Hver familie kan forhøre sig hos eget forsikringsselskab om deres individuelle dækning.